«
»

Kulturnat

Lys, lyd og billeder på arkitekturen

19.02.09 | Endnu ingen kommentarer

Kulturnatten 2007 hos Realkredit Danmark i Århus
Af Pernille Helberg Stentoft

Kulturnatten 2007 løb af stablen fredag d. 12. oktober fra sidst på eftermiddagen. Realkredit Danmark havde i den anledning valgt at slå dørene op til deres kolossale og eventyrlige residens på Åboulevarden 69 i Århus og valgt at samarbejde med Børnekulturhuset om at sætte spot på huset med oplevelser for flere sanser.
Huset skulle ses, fortælles, høres, tegnes, fotograferes, og til formålet var der hyret en musiker, Søren Rafnsøe, en kunstner, Mette Jul og en formidler, mig.

Jeg kendte huset og dets historie og rum i forvejen, da jeg tidligere på året i forbindelse med musikfestivalen Puls her havde lavet rundvisninger for børn. Dengang sluttede rundvisningerne i kantinen i bygningens kælder, hvor Søren Rafnsøe og en anden Mette, der er arkitekt, stod for en bygge-musik-instrument-workshop. Det vil sige, at Søren ligesom jeg kendte huset i forvejen.

Denne gang skulle han ikke sætte børn i gang med at spille på hjemmebyggede instrumenter. Han skulle spille selv, på Realkredit Danmarks hus. Søren skulle sætte lyd på huset og bruge den lyd, der allerede findes i huset. Han spillede bla. på et nedløbsrør og et dejfad fra kantinen, tilsatte sin egen stemme, optog lyd  og miksede ny lyd på stedet foran publikum. Og fremtryllede således storslåede og rørende og dugfriske lydbilleder i husets forskellige rum.

Sørens lyd på huset foregik som en slags rundvisninger, hvor folk blev ledt omkring og gennem bygningen. Han arbejdede meget bevidst med at gribe rummenes stemning og udstråling og lade disse elementer komme til udtryk i musikken. Den imponerende granittrappe, der fører op til husets hovedindgang, forvandlede ham til en funky Frank Sinatra-melodi, husets finansbord, som Søren kaldte Realkredit Danmarks hjerte, inspirerede til intime hjertebankende rytmer og bagtrappens hvide nærmest asketiske udtryk blev understreget af meditative toner skabt af hænder på et dejfad fyldt med vand.

Når Søren havde spillet musikken og huset ind under huden på folk, kunne de fortsætte aftenen med at låne digitale kameraer eller skitseblokke og blyanter og gå på jagt i bygningen efter sjove vinkler og skønne former.
Skitser og kameraer skulle efterfølgende afleveres i kantinen, hvor Mette printede billeder ud og hængte dem op på en spindelvævslignende konstruktion af farvede murersnore, spændt ud på kryds og tværs, fra gulv til loft i lokalet.
Spindelsvævet var smukt i sig selv, men blev endnu smukkere af farvebilleder og skitser, der i løbet af aftenen blev hængt op med tøjklemmer.
Snorene og billederne skabte rum i rummet, drillede øjnene, var svære at forcere, indhyllede en. Gid de kunne være blevet hængende i lang tid, for der var noget at gå på opdagelse i for både øje og krop.

Ville man blot se og høre om bygningen, kunne man hægte sig på en af aftenens tre rundvisninger i huset, hvor jeg fortalte og pegede på og viste frem. Realkredit Danmark havde valgt at oplyse bygningen med store spot i aftenens anledning, og i aftenmørket fik facadens ornamenter og fremspring en ganske dramatisk karakter. Også turen rundt i huset var ganske stemningsfuld efter mørkets frembrud. Det er som om der sker et eller andet med fortællinger, når mørket sænker sig.

Alt i alt en speciel aften med overvældende mange besøgende og overraskende få børn i forhold til, hvad vi havde regnet med. Dette skyldtes nok bla., at arrangementet hos Realkredit Danmark ikke var annonceret sammen med de øvrige kulturnatsaktiviteter for børn.
Vi erfarede (ikke overraskende), at det var svært at lokke de voksne deltagere til at bidrage til udstillingen i kælderen. Nogle få havde mod på at fotografere, men kun en enkelt vovede sig ud i at tegne. Heldigvis var der en gruppe ihærdige børn, der var meget produktive.

Comments are closed.


«
»