«
»

Bydetektiverne

Notesbøger

10.02.09 | Endnu ingen kommentarer

Vi har valgt at lægge skabelonen for Bydetektivernes notesbog ud her på bloggen, da den måske kan bruges som inspiration til, hvordan andre kan skrue en notesbog sammen.

Filen kan downloades som pdf nederst på siden (ca. 20 mb).

Notesbogen er i A5-format og er samlet med ringryg, hvor vi har bundet en blyant i. Omslaget er i kraftigt pap, hvor der skåret en søger ud, som børnene har kunnet bruge under vandringen, når de ville fokusere på noget bestemt.

Derudover har vi leget lidt med at printe et gnidetryk på pergamentpapir. Dette har givet en fin visuel effekt sammen med billedet af en kirkeskitse på arket bagved.

Ud over det trykte indhold, der ligger i pdf-filen, har vi sat 20-30 blanke ark ind, som børnene har kunnet bruge til noter, skitser, gnidetryk o.s.v. undervejs på vandringerne.

>> Download pdf-filen (ca. 20 mb.)

Comments are closed.


«
»