«
»

BygAMOK

BygAMOK

18.06.08 | Endnu ingen kommentarer

Børnekulturhusets sommerferieaktivitet: BygAMOK en byggelejr med inddragelse af arkitektureksperimenter

Børnekulturhuset i Århus tager udgangspunkt i deres status som modelkommune på børnekulturområdet, og lader de projekter, der udgår farve af arkitektur.

I forlængelse heraf udmønter Børnekulturhusets sommerferieaktivitet sig i workshoppen BygAMOK, en byggelejr med inddragelse af arkitektureksperimenter. I forbindelse med Modelkommuneforsøget ”Søge spor – sætte spor” har det været et ønske at henlægge et arkitektureksperimentarium til et naturområde, så børnene får en forståelse for, hvordan omgivelserne og naturen spiller ind i ethvert byggeri. Det gælder både i valget af materialer, i placeringen af byggeriet og i måden byggeriet (formmæssigt) fortsætter ud i omgivelserne, enten der bygges i et byområde eller i et naturområde.    
For at få en overordnet forståelse for sammenhængen mellem natur og kultur hentes der inspiration fra Andelssamfundet i Hjortshøj, der er kendetegnet ved byggeri baseret på bæredygtighed og økologi.

På et område, der rummer både en tæt pileskov og et åbent græsareal skal børnene i løbet af ugen arbejde med forskellige former for byggeri og konstruktion i forskellige materialer. Der skal skabes arkitektoniske rum i naturmaterialer i form af huse, huler, hytter, udkigstårne eller lignende. På denne måde skabes der nye måder at være i naturen på, og der skabes et nyt blik på sammenhængen mellem byggeri og omgivelser.
Gennem erfaringer og undersøgende aktiviteter lærer børnene at se og opleve deres omgivelser. Via det tredimensionelle arbejde i naturmaterialer 1:1 lærer børnene både noget om natur i relation til arkitektur, æstetik og uderum. Og med andelssamfundet som inspiration er hensigten netop at få børnene til at tænke utraditionelt og tænke ud over de stereotype forestillinger om, hvad rum og arkitektur kan være.

Ved at lære udtryk og ord som beskriver natur og arkitektur gives der redskaber til og mulighed for, at børnene lettere kan give udtryk for meninger og oplevelser vedrørende deres fysiske omgivelser og dermed deltage i en demokratisk debat om de udendørs omgivelser, de færdes i.
  
BygAMOK finder sted ved andelssamfundet i Hjortshøj i uge 27, alle hverdage 9.00 – 15.00. BygAMOK forestås af billedkunster Ole Lindqvist og arkitekt Stephan Gustin.

BygAmok er støtte af Børnekulturens Netværk, Børnekulturhuset, Århus Kommune og Friluftsrådet.

Comments are closed.


«
»