«
»

På vej til skole

En arkitektur-sonate i fire satser

08.04.09 | Endnu ingen kommentarer

På vej til skole – vandring (del 1)

Jeg kan høre en fugl! Jeg kan høre en bil? Jeg kan høre en flyverdragt!

Det er en tidlig formiddag i marts foran børnehaven Skuden Skram på Trøjborg i det nordlige Århus. Her står storbørnsgruppen klar sammen med deres pædagoger og kulturformidler Pernille Helberg Stentoft til en tur rundt i bydelen.

En rundtur med fokus på arkitektur og lyd
Og hvorfor ikke starte med bygningen lige overfor. Her blev det til en lille snak om blandt andet mursten og deres farve, der er røde på den side, der vender ud mod gaden og gule på den side, der vender ind imod gården, hvilket børnene kunne se, da de gik igennem porten og om i baggården. Her lærte de, at i gamle dage var de gule mursten billigere end de røde, og derfor skulle de røde bruges til facaden og de gule til bagsiden, hvor der ikke kom så mange mennesker forbi.

Pernille fortæller om huset overfor børnehaven Skuden Skram
Pernille fortæller om huset overfor børnehaven Skuden Skram

Pernille kunne også fortælle andre historier om gamle dage, blandt andet om, at man dengang ikke havde toiletter i lejlighederne men derimod nede i gården, og ”natmændene” kom om natten og tømte lokummerne.

I baggården var der gode gemmesteder og ulækre historier om lokummer i gamle dage
I baggården var der gode gemmesteder og ulækre historier om lokummer i gamle dage.

Hun fortalte også historien om natmanden, der stod og rodede med hele armen nede i en af spandene, da en kollega spurgte ham: ”Har du tabt din madpakke?”, hvortil der blev svaret ”Næhhh, jeg har tabt mit gebis”. Den historie syntes børnene var ret sjov – og meget ulækker!
Vi talte også om gemmesteder og ekko og lydene i en baggård, og så kom der pludselig en jetjager flyvende hen over hovedet på gården.

Og så kom der en jetjager drønende henover hovedet på os
Og så kom der en jetjager drønende henover hovedet på os.

Læs også del 2 – Børn afprøver lydmuren
Læs også del 3 – Workshop og udstilling

Læs nærmere om ‘På vej til skole’-projektet

Deltagende institutioner:

Skuden Skram
Børnehuset Herluf Trollesgade
Trøjborg Børnehus
Børnehaven Bavnehøj

Comments are closed.


«
»