«
»

På vej til skole

Børn afprøver lydmuren

08.04.09 | Endnu ingen kommentarer

På vej til skole – vandring (del 2)
Og så skulle akustikken afprøves i porten. Gad vide om muren i sådan en port kan sige noget? Til at afprøve testen var der medbragt lange pinde som blev hamret, skrabet og slæbt hen over de rå mursten. Råbeeffekten blev også målt og jo, murene svarede igen med et dejligt ekko.

Børnene afprøver lydmuren
Børnene afprøver lydmuren

Om vi kan råbe?, det kan du bide skeer på at vi kan
Om vi kan råbe?, det kan du bide skeer på at vi kan!

Vi så på flere facader og snakkede om ornamentik og farver og vinduer. Vi var også inde i en anden baggård og se på fisk i et havebassin. Vi hørte om gamle dage på Steen Billes Torv, hvor Købmand Langkilde havde butik i 1920’erne. Pernille kunne berette, at købmandens datter i sine erindringer fortæller, at hun vågnede hver morgen til lyden af brølende køer. I en baggård i Herluf Trollesgade så vi på gamle skilte og garager.

De gamle skilte
De gamle skilte

I en baggård længere nede af Herluf Trollesgade gade var der pludselig en masse sære lyde. Skramlelyde. Som om nogen spillede på fløjte og gammelt jern. Var det mon et spøgelse deroppe bag ved tørrestativets vasketøj?

Uuhha, er det mon et spøgelse der larmer deroppe?
Uuhha, er det mon et spøgelse der larmer deroppe?

Nej, det var heldigvis bare en der hed René, der spillede på fløjte og gammelt jern
Nej, det var heldigvis bare en der hed René, der spillede på fløjte og gammelt jern.

Heldigvis var det ikke et spøgelse, der larmede, det var bare en, der hed René. Han havde taget en masse med, som man kunne spille på, f.eks. en fløjte, et fad og nogle metalkopper. Faktisk havde han en hel kasse med gode ting, man kunne spille på, og den kasse fik børnene lov at tage med til næste stop, som var den integrerede institution Børnehuset Herluf Trollesgade (tjek)
Her blev de modtaget af børnehavehunden Jackie, der overvågede situationen fra sin plads i både solen og stolen. Det er nu ikke institutionens hund, den tilhører naboen, men holder meget til i baghaven, der grænser op til Børnehuset Herluf Trollesgade og har endda fået opkaldt en sang efter sig på melodien ”Se den lille kattekilling”.
I Børnehuset Herluf Trollesgade blev der lyttet til flere lyde fra spillegryder, træxylofoner og de andre fine instrumenter, som institutionen råder over.

Hunden Jackie i stolen i solen
Hunden Jackie i stolen i solen

Der var fin lyd i spillegryden
Der var fin lyd i spillegryden

Nu var det tid til at besøge en rigtig skomager, for i en skomagerbutik er der også særlige lyde. Her sagde det ”ga-dunk” og ”gadunk”, når maskinerne i værkstedet arbejdede. Det næste sted var der til gengæld meget stille og meget specielt: Det var i haven ved et gammelt funkishus fra 1936, hvor den 90-årige beboer havde åbnet sin have for de unge ”arkitekter”. Det var en meget speciel have, tilgroet og mystisk som en trylleskov, hvor træerne har øjne og små væsener kigger frem fra vildnisset. Her blev der tid og ro til at sidde lidt på den gamle hjørnebænk, spise en pære og tale lidt om alle de specielle steder og lyde, turen havde budt på.

Børnene nyder en pære i tryllehaven, hvor der boede sære væsener og et træ med øjne

Børnene nyder en pære i tryllehaven, hvor der boede sære væsener og et træ med øjne

Børnene nyder en pære i tryllehaven, hvor der boede sære væsener og et træ med øjne

Børnene nyder en pære i tryllehaven, hvor der boede sære væsener og et træ med øjne
Børnene nyder en pære i tryllehaven, hvor der boede sære væsener og et træ med øjne.

Læs også del 1 – En arkitektur-sonate i fire satser
Læs også del 3 – Workshop og udstilling

Læs nærmere om ‘På vej til skole’-projektet

Deltagende institutioner:

Skuden Skram
Børnehuset Herluf Trollesgade
Trøjborg Børnehus
Børnehaven Bavnehøj

Comments are closed.


«
»